Hent appen

Spørgsmål og svar

Bestilling og design

Hvad er FamilyPrint?

FamilyPrint er en dansk app til iPhone, hvor du laver fotobøger og fotokalendere med dine egne billeder. Vi trykker dem og sender dem til en pakkeshop nær dig. Appen er gratis, og du betaler kun for det, du bestiller. Læs om FamilyPrint

Hvordan laver jeg en fotobog?

Hent FamilyPrint på din iPhone, og vælg en bog. Vælg dine fotos, så lægger appen dem på siderne for dig. Bagefter kan du bytte rundt, skifte layout, skrive tekst og give siderne farve. Når du er glad for bogen, bestiller du den i appen.

Hvor mange fotos skal jeg bruge?

Det bestemmer du. En bog har fra 28 til 120 sider, og der kan være fra ét til fem fotos på en side. Som tommelfingerregel fylder 40 til 120 fotos en bog godt ud. Du kan tilføje og fjerne sider undervejs.

Kan jeg skrive tekst i bogen?

Ja. Du kan give forsiden en titel og vælge sider med plads til tekst, fx en overskrift eller et par linjer om dagen. Du skriver direkte på siden og ser med det samme, hvordan det bliver.

Bliver mit design gemt?

Ja, appen gemmer, mens du arbejder. Du finder dine designs på appens forside og kan fortsætte, når du vil. De ligger på din iPhone, så de forsvinder, hvis du sletter appen.

Kan jeg lave min fotobog på en computer?

Nej, FamilyPrint er en app til iPhone. Du laver bogen eller kalenderen i appen med de billeder, der ligger på telefonen og i iCloud.

Kan jeg arbejde videre på en anden telefon eller en iPad?

Ikke endnu. Appen er til iPhone, og et design ligger på den telefon, du lavede det på.

Læser I bogen igennem, før den bliver trykt?

Nej, vi trykker bogen, præcis som du har lavet den. Bladr den igennem i appen, før du bestiller, og se efter stavefejl og tomme pladser.

Kan jeg bestille flere eksemplarer af samme bog?

Ja. Vælg antal i kurven, før du betaler. Så kan bedsteforældrene også få en.

Kan jeg sende bogen direkte til en anden?

Ja. Skriv modtagerens navn og adresse, når du bestiller, så kommer bogen til en pakkeshop nær dem.

Fotos og kvalitet

Bliver mine fotos skarpe nok?

Når du redigerer et foto, viser appen, hvor skarpt det bliver på tryk. Fotos fra en nyere iPhone er skarpe nok til en hel side. Er et foto for lille til pladsen, kan du gøre det mindre eller vælge et layout med flere fotos.

Kan jeg bruge fotos, der ligger i iCloud?

Ja. Appen henter fotoet i fuld størrelse fra iCloud, når den skal bruge det. Det kræver bare, at telefonen har internet.

Hvorfor kan appen ikke se alle mine fotos?

Du har nok kun givet adgang til udvalgte fotos. Åbn Indstillinger på din iPhone, og gå til Apps › FamilyPrint › Fotos. Vælg Fuld adgang.

Hvorfor ser farverne lidt anderledes ud end på skærmen?

En skærm lyser, og papir gør ikke. Derfor ser trykte fotos ofte lidt mørkere og blødere ud. Meget mørke fotos bliver mørkere på papir, så vælg gerne de lyse.

Kan jeg zoome ind eller flytte et foto på siden?

Ja. Tryk på fotoet, og vælg Rediger foto. Der kan du zoome og flytte det, til udsnittet sidder, som du vil have det.

Hvorfor bliver lidt af kanten skåret væk?

Når et foto går helt ud til kanten af siden, skærer trykkeriet et par millimeter af, så der ikke kommer hvide striber. Hold derfor ansigter og tekst lidt inde fra kanten.

Bøger og kalendere

Hvilke bøger kan jeg vælge imellem?

Kvadratiske og liggende bøger i flere størrelser, med hårdt eller blødt omslag. Hårdt omslag er stift og holder til mange gennemlæsninger. Blødt omslag er lettere og billigere. Se bøgerne, mål og priser

Hvor mange sider kan en bog have?

Fra 28 til 120 sider, alt efter bogen. Prisen gælder det mindste antal sider, og ekstra sider koster fra 5 kr. pr. 2 sider.

Hvilket papir trykker I på?

Bøgerne trykkes på silkepapir 170 g, som giver dybe farver. Kalenderne trykkes på kraftigere silkepapir 250 g.

Hvordan virker en fotokalender?

Den har en forside og 12 måneder, og du starter i den måned, du vil. Helligdage og ugenumre er med, og du kan selv skrive fødselsdage og andre mærkedage ind. Den har spiral og krog, så den er klar til at hænge op. Se kalenderne

Skal kalenderen starte i januar?

Nej, du vælger selv, hvilken måned den starter i. Så kan den fx gå fra august til juli, eller starte i den måned, du giver den væk.

Er helligdage og ugenumre med i kalenderen?

Ja. Hver måned viser ugenumrene og de danske helligdage, så du ikke selv skal skrive dem ind.

Hvad er en familiekalender?

En høj og smal kalender med en linje til hver dag, så familien kan skrive aftaler og fødselsdage ind. Der er et foto øverst på hver måned.

Pris og betaling

Hvad koster en fotobog?

Fra 229 kr. + 59 kr. fragt. Prisen afhænger af størrelse, omslag og antal sider. Se alle priser

Hvordan kan jeg betale?

Du betaler i appen med kort, Apple Pay og MobilePay. Betalingen går gennem Stripe, så vi ser aldrig dit kortnummer.

Hvornår bliver pengene trukket?

Når du bestiller. Annullerer du i den første time, sender vi pengene retur, og så er de på din konto efter nogle bankdage.

Er moms og fragt med i prisen?

Moms er altid med. Fragten står ved siden af prisen, og prisen i kurven er den endelige pris, før du betaler.

Hvor finder jeg min bestilling bagefter?

I appen under Konto › Bestillinger. Der står, hvad du har bestilt, hvad det kostede, og hvor langt bestillingen er.

Koster appen noget?

Nej, appen er gratis. Du betaler kun for det, du bestiller.

Levering

Hvor lang tid tager det, før jeg får min bog?

Vi trykker din bog, når du har bestilt, og den er klar i en pakkeshop nær dig 4–5 hverdage efter. Du kan følge bestillingen i appen.

Hvad koster levering?

59 kr. til en pakkeshop i hele Danmark.

Hvor bliver pakken leveret?

Til en GLS-pakkeshop nær den adresse, du skriver, når du bestiller. Pakken venter i pakkeshoppen i 7 dage.

Hvor er min bog nu?

Åbn appen, og gå til Konto › Bestillinger. Der kan du se, om bogen bliver trykt, er sendt eller er leveret.

Sender I til udlandet?

Ikke endnu. Vi sender kun til adresser i Danmark, og ikke til Færøerne eller Grønland.

Hvornår skal jeg bestille, hvis den skal nå frem til jul?

Bestil fotobøger senest søndag 13. december og kalendere senest tirsdag 15. december, hvis pakken skal nå frem til jul.

Min pakke er ikke kommet. Hvad gør jeg?

Se først status i appen under Konto › Bestillinger. Er pakken ikke klar 4–5 hverdage efter, du bestilte, eller ser noget forkert ud, så skriv til os med dit ordrenummer. Så finder vi ud af det. Skriv til os

Ændringer og reklamation

Kan jeg rette eller annullere min bestilling?

Ja, i den første time efter du har bestilt. Åbn bestillingen i appen. Annullér giver dig pengene retur. Rediger annullerer bestillingen og åbner bogen igen, så du kan rette den og bestille på ny. Når bogen er gået i tryk, kan den ikke ændres.

Kan jeg ændre leveringsadressen?

I den første time kan du trykke Rediger på bestillingen og bestille igen med den nye adresse. Bagefter kan vi ikke ændre den, men skriv til os hurtigst muligt, så ser vi, hvad vi kan gøre.

Hvad hvis jeg ikke er glad for min bog?

Så trykker vi den igen eller giver dig pengene tilbage. Skriv til os med dit ordrenummer og et par billeder af bogen. Skriv til os

Min bog er kommet til skade eller trykt forkert. Hvad gør jeg?

Skriv til os med dit ordrenummer og et par billeder af fejlen. Er der fejl i trykket, eller er bogen blevet skadet på vejen, sender vi en ny uden beregning. Skriv til os

Kan jeg fortryde mit køb?

Din bog laves efter dine egne fotos og tekster, så der er ikke fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Vores løfte gælder stadig: er du ikke glad for bogen, trykker vi den igen eller giver pengene tilbage. Læs om fortrydelse og reklamation

Privatliv og konto

Skal jeg oprette en konto?

Nej. Du bestiller uden konto, og dine designs og bestillinger ligger i appen på din iPhone.

Hvad sker der med mine fotos?

Vi bruger kun dine fotos til at lave det, du har bestilt, og vi sletter dem 30 dage efter at din bestilling er afsluttet. Læs privatlivspolitikken

Hvem kan se mine fotos?

Kun os og trykkeriet, der trykker din bog. Vi deler dem ikke med andre og bruger dem ikke til reklame.

Hvordan sletter jeg mine designs og oplysninger?

Et design sletter du ved at holde fingeren på det i appen. Alle på én gang sletter du under Konto › Slet kladder. Vil du have slettet oplysninger om en bestilling, så skriv til os.

Appen

Hvilke telefoner virker appen på?

iPhone med iOS 18 eller nyere. Appen findes ikke til Android endnu.

Appen driller. Hvad gør jeg?

Luk appen helt, og åbn den igen. Hjælper det ikke, så åbn Konto, tryk på Del fejllog, og send den til os med et par ord om, hvad der skete. Skriv til os

Fandt du ikke svaret?

Skriv til os. Du får svar fra et menneske.

Skriv til os